Ny ambassadør for Kettlestuff

Navn: Louise Cloos Toftdal
Alder: 42 år
Masters 40+ atlet: Seated 3 DK/32 EU/ 644 WW.
Profession: Fysioterapeut, specialeansvarlig lungefysioterapeut, Roskilde Sygehus.
Civilstand: fraskilt, mor til 4 børn i alderen 10-19 år. Bosiddende i Vordingborg.
Træning: Primært i Dokken i Næstved – hvor jeg har været medlem siden juni 2016 og i det seneste år, også været en del af coachteamet.

I maj 2017 startede jeg sideløbende med at træne Olympisk Vægtløftning i AK Atlas i Slagelse, under coach Frank Pedersen. Siden nytår 2018, desuden medlem i Butchers Lab, hvor jeg har haft stor fornøjelse af at træne med på deres Masters Comp Team.

Jeg er meget seriøs omkring min træning, selvom det er svært at skabe kontinuitet i træningen, når mine uger veksler mellem familielivets forpligtelser og de ”børnefri” ugers frihed. Hver anden uge træner jeg således 25-30 timer, og ca 10 timer i de øvrige. Jeg konkurrerer helst med ca. 1,5 måneds frekvens og har to faste makkere, der dog er så unge, at jeg stiller op i alm intermediate/RX.

Jeg startede på Vægtløftning i AK Atlas – selvfølgelig for at blive bedre til VL teknik – men dog ikke med henblik på at blive vægtløfter, men specifikt for at blive en bedre crossfitter. Alligevel fik jeg forunderligt nok nu kvalificeret mig til både DM, hvor jeg i februar tog guld i rækken 40-44år/- 63kg og samtidig kvalificerede mig til både EM og VM i masters. Jeg kommer dog ikke til at prioritere vægtløftningen lige så højt i dette årshjul, men i stedet arbejde intensivt med gymnastics, primært mhp at blive bedre til bar- og ringwork samt handstand walk.

Faglig baggrund:

Jeg er uddannet fysioterapeut i 2005 og har siden arbejdet på sygehus, bortset fra en kort afstikker til privat klinik i 2009. Siden 2013 har jeg været Specialeansvarlig I Lungefysioterapi og før det Klinisk underviser og Faglig Ressourceperson i Lungeterapi. Jeg er derfor specialiseret i at arbejde med behandling og vejledning ifht. lunge- og åndedrætsproblematikker. I den seneste tid har jeg især fordybet mig i optimering af træning med astmapatienter og hvordan specifikke åndedrætsteknikker også kan hjælpe sportsfolk til at præstere bedre.

Life changing experience…..

Før crossfitten tog over i 2015, var jeg langdistanceløber, der morede mig med triathlon og holdt muskelmassen ved lige med regulær styrketræning i fitnesscenter. Crossfit har dog for altid vendt rundt på mit liv og min tilgang til træning, da den ”community”-følelse der hviler over en Box, er noget helt særligt.

Jeg får ikke bare trænet intensivt ved hver eneste træningsgang, fordi den venskabelige konkurrence under hver WOD motiverer til at give bare lidt mere – men jeg får ydermere også dækket mit sociale behov, over en kop løftekaffe og hyggesnak med ligesindede. Lige præcis dén oplevelse vil jeg som coach og inspirator gerne videregive til nye crossfittere.

At det er en udvidet familie, der er enormt favnende og kan rumme alle slags skøre, dejlige, hårdtarbejdende, passionerede mennesker! Desuden er det som kvinde, den sportsgren hvor jeg har oplevet størst ligeværdighed mellem kønnene og hvor man kan arbejde sig til mænds respekt, når man under træningen, kan træne ikke bare i samme rum, men på samme hold, på den samme workout og ”dø” sammen dagligt. Jeg er kommet til at føle mig stærk både fysisk og psykisk, og anerkendt for det. Dét er stort!!

Med mig som coach…

Når jeg er coach, sukker folk på forhånd – men de ved også, at de får rigtig god træning, for jeg er notorisk kendt for at elske Hero- og OPEN Wods… og derfor altid tilrettelægger lange, hårde og krævende wods – men alt med skaleringsmulighed selvfølgelig. Min styrke som atlet er, at jeg er stærk og meget udholdende og derfor har masser af ”engine” til lange, semitunge wods – min svaghed, at jeg slet ikke ejer eksplosivitet i mine bevægelser og det hæmmer mig i feks vægtløftning og barwork.

Og så er min våde drøm…

At få mulighed for, at leve af at kombinere min faglige viden om træningsfysiologi, med min personlige passion for træning! På sigt ville det være helt fantastisk at kunne leve af en blanding af at coache, behandle og træne på/med crossfittere. Derfor drømmer jeg om at have min egen ”crossfit-fysio” hvor jeg dels kunne behandle, men også træne funktionel træning med feks. lungesyge, hjertesyge, gigtpatienter eller folk med lammelser og spasticitet.

Men det er en helt anden historie jo 😉

Hvad byder 2018 på?

I April tager jeg Level 1 i CF Coach Uddannelsen fra Crossfit.Com
I maj skal jeg selvfølgelig til Berlin og se Regionals. Sommeren over deltager jeg i konkurrencer – både som individuel atlet og som team i FF og MF, med hhv Signe Engelhardt og Filip Navratil, der også er mine faste træningspartnere i Dokken. Til august skal jeg til Marbella Fitnesscamp og coache i en uge, på en CF ferie arrangeret af Dokken.

Kommende / planlagte konkurrencer:

14/4 Butchers Battles, Kbh
23/6 Norce Throwdown, Kbh
28/7 City Hall throwdown, Kbh

11/8 Farmer games, Fyn
24-26/8 Butchers Classic, Kbh
15/9 Ultimate Games, Holbæk
Nov? Christmas Team Challenge, LIFTRS Køge

Det er de konkurrencer jeg enten er tilmeldt eller planlægger at ville stille op til – der kommer sikkert flere til undervejs også 🙂

One reply on “Ny ambassadør for Kettlestuff

  • stedmor

    A person essentially lend a hand to make seriously posts I’d state.
    That is the first time I frequented your web page and thus
    far? I amazed with the analysis you made to create this particular put up incredible.
    Fantastic process!

    Svar

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *